|
|
|
En udstationering betyder, at jeg lader hunden bo hos en udstationeringsfamilien som så skal passe, pleje, træne mm. med hvalpen/hunden - med andre ord give den et trygt, aktivt og kærligt hundeliv. Udstationerings familien skal typisk betale alle de "normale" udgifter som der medfølger ved at have en hunds, så som den almindelige dyrlæge tjek hvert år, foder, udvidet ansvarsforsikring og hvad der ellers behøves ved normalt hundehold. Betaling og udgifter vedr. udstillinger og parringer tilfalder mig som opdrætter i det omfang, jeg melder hunden til udstillinger og bruger den til parring. Ejerskabet af hunden forbliver altså mit indtil en vis dato, som aftales. Det fulde ejerskab af hunden overgår derefter vederlagsfrit til udstationerings-familien, når vilkårene for udstationeringen er opfyldt, dog senest ved en aftalt dato. Typisk for hanhunde ved en 5-6 års alderen. Udstationeringsfamilien skal holde en god kontakt med mig og skal helst bo på Fyn. Jylland er også en mulighed, men kommer til at kræve lidt mere af samarbejdet når jeg skal bruge/låne hunden. Der bliver dog stillet lidt krav til visse ting som hunden/hvalpen skal lære, for at jeg kan bruge den fx. på udstillinger. Fx. skal hunden lærer at gå pænt i snor og den skal være vant til mange mennesker og hunde, samt at dommerne kan få lov til at se tænder og røre hunden overalt. Samt den skal lære at stå stille på et bord mens den vises frem. Og accepterer, at blive redt, få klippet kløer og blive vasket af mig. Det er ikke store opgaver, men alligevel noget vi er nødt til at samarbejde om, at den kommer til at lære. Udstationeringen vil blive aftalt nærmere mellem opdrætter og
udstationeringsfamilien med Dansk Kennel Klubs Udstationeringsaftale som i kan
se her. (http://www.dansk-kennel-klub.dk/file...ationering.pdf). |